Du har sikkert arbejdet et antal år inden for sundhedssektoren og trænger nu til en anderledes form for ansættelse. Din viden, erhvervserfaring, medmenneskelighed og arbejdslyst gør dig attraktiv på det nye friere arbejdsmarked.
Frihed er, når du selv kan bestemme. Selv vælge, om du vil arbejde meget i nogle perioder, for derefter at arbejde mindre i andre. Eller kun arbejde på hverdage. Eller i weekender. Om dagen eller kun om aftenen. Som vikar i Proffice Care får du friheden – også til altid at sige nej tak til en vagt. Du vælger også selv, om du udelukkende vil være vikar eller tage vikarvagter for at supplere lønnen fra din faste stilling. Det er helt op til dig.
Som vikar vil du have en højere timeløn end som fastansat. Hvor meget forskellen præcis vil være afhænger primært af din erfaring, og hvilke vagtønsker du har. Lønnen er efter aftale med din fagforening. Proffice Care har overenskomst med DSR, FOA og HK.
Det at arbejde for Proffice Care stiller store krav til din evne til at tilpasse dig og sætte dig ind i nye arbejdsopgaver. Du stiller din faglighed og erfaring til rådighed. Du bliver en ressource, som arbejder på lige fod med det faste personale, når nogen er syg, har brug for en fridag, eller når en arbejdsbyrde er blevet for stor.
Vi vil gerne have, at du trives med denne arbejdsmåde, og din personlige udvikling er vigtig for os. Derfor tilbyder vi dig i samarbejde med vores kunder løbende kurser og seminarer. Via vores debatforum her på siden, kan du udveksle erfaringer med andre vikarer og gennem vores personaleklub får du blandt andet rabat på en lang række spændende foredrag. Jo flere kunder du arbejder for, jo flere områder lærer du også at kende. Dit kontaktnet vokser i takt med dine erfaringer.